Succesløb i Rotaract

Hele 80 deltog i Københavns Rotaracts løb, hvor 54.000 kr. blev samlet ind.
Det er efterhånden en fast årlig begivenhed, at Københavns Rotaract arrangerer dette charity run, som løbet betegnes.
Løbet finder sted i Fælledparken og er på 5 km. Modellen er, at man for 100 kr. kan løbe med udstyret med en lyserød ballon, og for 1.000 kr. med en guldballon.

Alle, der gerne vil støtte, men ikke har mulighed for at deltage i selve løbet, kan dermed gøre det ved at sponsere en ballon.
Det havde en række Rotary-klubber i hovedstadsområdet valgt at gøre, og også en del virksomheder sponserede med en guldballon.
Overskuddet gik til at støtte gadefodbold, der giver næring til engagement, lederskab og ansvar indenfor byernes ungdomskulturer.
Pengene vil blive brugt til blandt andet at støtte en pannaudveksling.
Det sker gennem foreningen Pannehouse, der også var med i forbindelse med løbet, for at vise, hvordan Panna skaber et sundt og frit fællesskab.
Herover ses de 80 deltagere i Københavns Rotaracts charity løb.
Til højre den friske og diverse plakat, som blev brugt i markedsføringen af løbet.
No comments:
Post a Comment